Kategorier
Sundhed

Døjer du med kroniske smerter? Her er 4 gode råd

Ifølge vores sundhedsministerium, lever omkring 1,2 millioner danskere over 16 år med kroniske smerter. Derfor er der også mere og mere forskning i problemet samt fokus på behandling af kroniske smerter, så de ramte kan få mere hjælp. Er du en af de mange, der oplever smerter hver dag? Så kan du få gode råd her til at forbedre din dagligdag.

Livet med kroniske smerter

Kroniske smerter defineres som smerter, der har varet i mere end seks måneder. Det kan være en konstant følelse af smerte, eller det kan være hyppigt tilbagevendende. Hvis det lyder som noget, du genkender, oplever du formentligt kronisk smerte. Der kan være mange årsager til problemet, måske endda flere på samme tid, så det er sjældent helt nemt at komme til livs. Der findes heldigvis flere ting, der fungerer som behandling af kroniske smerter, så din hverdag kan blive lettere igen.

1. Snak med lægen

Behandling af kroniske smerter er ikke en nem opgave, men hvis du oplever smerter hver dag og endnu ikke har snakket med en læge om det, er det på tide. Det kan være, du er typen, der bare tænkere den smerte er en del af livet, men det kan vise sig, at der findes en løsning, så du kan leve en smertefri hverdag igen. Hvis ikke problemet bliver helt løst, kan du i det mindste få behandling af kroniske smerter, så smerterne ikke kan mærkes lige så meget. En alternativ behandling mod ondt/smerter i ryggen og lænd, kan nævnes guldbehandling, som kan være med til at lindre smerten.

2. Undersøg dine madvaner

For at formilde dine smerter, kan det hjælpe at tage et kig på dine madvaner. En sund og varieret kost kan hjælpe på kroniske smerter, så din krop kan få alle de eftertragtede næringsstoffer og vitaminer.

Lider du for eksempel af gigt, kan omega 3 fra ting såsom laks og rapsolie være rigtig godt for dine led. De generelle kostråd er altid en god idé at følge, da de jo guider dig til at have en sund krop uden et stort lager af fedt. Med mere fedt på kroppen slider du nemlig på dine led, og du øger også inflammationen i din krop. Dermed kan dine spisevaner have en stor effekt på dine kroniske smerter.

3. Tænk over dine omgivelser

Er der noget i din hverdag, der kan forklare dine smerter? Har der været en ændring, da smerterne opstod? Det kan være noget helt normalt, der forklarer problemet. Måske er din nye madras ikke lige så god, som du havde håbet, eller måske har du dårlige vaner i forhold til din positur. Sunde vaner som at holde ryggen rank og ikke krympe ens skuldre kan være guld værd mod rygsmerter, så det er bestemt det værd at tage et kig på sine vaner.

4. Træn din krop

Noget af det, der fungerer allerbedst som behandling af kroniske smerter, er faktisk bevægelse. Det kan lyde selvmodsigende, men hvis der ikke er decideret sygdom forbundet med smerterne, kan det gøre en forskel at styrke musklerne, hvor smerten er lokaliseret. Du kan for eksempel starte hos en fysioterapeut og lære nogle gode øvelser, som du kan fortsætte med at lave selv derhjemme. De rette øvelser kan være guld mod rygsmerter og lignende problemer.

Gør livet nemmere

Kroniske smerter kan have en større effekt på dit liv, end du måske går og tror. Det kan nemlig påvirke både dit humør og dit generelle livssyn. Der er dermed god grund til at søge behandling af kroniske smerter, så du kan leve livet, som det skal leves; smertefrit.